FAQ

Første samtale

Inden vores første samtale er den en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvad dine udfordringer er og hvad du har brug for hjælp til. Vi finder sammen ud af, hvad vi skal samarbejde omkring og lægger en plan for forløbet ved den første samtale.

Hvor ofte skal vi tale sammen?

Dette afhænger rigtig meget af individuelle behov og omstændigheder. Der er ingen fast regel for, hvor hyppigt terapisessioner bør finde sted, da det kan variere betydeligt fra person til person. De fleste starter dog med en ugentlig samtale.

Hvor længe varer et forløb?

Der findes ikke en universel standard for, hvor lang tid et terapeutisk forløb bør vare. Jeg vil altid drøfte dette med dig undervejs i forløbet, så det altid tilpasses dine nuværende udfordringer, behov og terapeutiske mål.

Hvordan melder jeg afbud?

Du skal melde afbud senest 24 timer før vores aftale, da du ellers selv hæfter for sessionen uanset grunden til afbuddet.

Dette gælder også, hvis du har en sundhedsforsikring, da de desværre ikke dækker afbud eller udeblivelser.

Forandring

Forandring i terapi refererer til de positive ændringer, der finder sted hos en klient som et resultat af terapeutiske interventioner. Dette indebærer ofte udvikling og forbedring af mentale, emotionelle eller adfærdsmæssige tilstande. Terapeutisk forandring kan manifestere sig på forskellige måder, herunder øget selvforståelse, bedre håndtering af følelser, ændringer i adfærdsmønstre eller mere tilfredsstillende interpersonelle relationer.

Forståelse og bearbejdning af traumer

Forståelse og bearbejdning af traumer i terapi indebærer en dybdegående erkendelse af de følelsesmæssige, kognitive og neurologiske konsekvenser af traumatiske oplevelser. Terapeuten arbejder ofte med klienten for at skabe et trygt og tillidsfuldt terapeutisk rum, hvor klienten kan udforske og dele deres traumatiske erfaringer.

Bearbejdning af traumer kan involvere forskellige terapeutiske metoder, herunder samtaleterapi, kognitive teknikker, adfærdsmæssige strategier og kropsorienterede tilgange. Målet er at hjælpe klienten med at integrere og forstå deres traumatiske oplevelser på en måde, der muliggør heling og genopretning.

Ressourcefokus

Ressourcefokus i terapi refererer til en tilgang, hvor terapeuten og klienten fokuserer på klientens styrker, ressourcer og positive aspekter i stedet for primært at koncentrere sig om problemer og svagheder. Denne tilgang søger at skabe et positivt terapeutisk miljø, der fremmer klientens velvære og personlige udvikling.

Sorgbearbejdning

Sorgbearbejdning refererer til den proces, en person går igennem for at håndtere og komme igennem sorgen efter tabet af en elsket. Det er en individuel og følelsesmæssig rejse, og der er ingen fastlagt opskrift på, hvordan man skal bearbejde sorg, da det varierer fra person til person.

Mental fleksibilitet

Mental fleksibilitet refererer til evnen til at tilpasse sig og håndtere forskellige mentale udfordringer og skiftende situationer. Det indebærer at være åben over for forskellige perspektiver, ideer og løsninger, samt at kunne tilpasse sig ændringer i ens tankegang eller adfærd. En person med høj mental fleksibilitet er i stand til at tilpasse sig nye opgaver, overvinde modgang og bevare en åben og adaptiv tilgang til livet. Mental fleksibilitet er ofte knyttet til emotionel intelligens og er en værdifuld egenskab, der kan hjælpe med at håndtere stress, fremme trivsel og styrke evnen til at håndtere livets udfordringer.

Mentalisering

Mentalisering refererer til evnen til at forstå ens egne og andres mentale tilstande, tanker, følelser og intentioner. Det indebærer at kunne tænke over og forstå, hvad der foregår i sindet, både hos en selv og andre mennesker. Mentalisering spiller en vigtig rolle i sociale interaktioner og i udviklingen af sunde relationer. Evnen til at mentalisere bidrager til en dybere forståelse af sig selv og andre, hvilket kan være central i terapi og i forbedringen af mentalt velvære.

Integration og balance

At skabe balance i sin egen væren betyder her at kunne skabe sammenhæng mellem selvværd, selvbillede og selvideal. Altså hvem er jeg, hvem tror jeg, at jeg er, og hvem ville jeg gerne være.

Mental- og kropsbevidsthed

Besvidsthed refererer til den tilstand af bevidsthed, hvor vi er opmærksomme på vores egne tanker, følelser, og omverdenen omkring os. Det er en kompleks og dynamisk proces, der involverer opfattelse, opmærksomhed, hukommelse og andre kognitive funktioner. Derudover en bevidsthed omkring kroppens responser bl.a. efter traumatiske oplevelser eller her-og-nu responser i samtalen. 

Skriv gerne ned

Det kan være en rigtig god idé, at købe en notesbog eller en blok, som du har med til samtalerne. Du kan bruge den på forskellig vis, fx ved at skrive vigtige overvejelser og tanker ned inden samtalerne, men det kan også bruges under en samtalen eller umiddelbart efter. Det fungerer rigtig godt ift. at huske gode pointer bedre og dermed kunne processere og arbejde mere bevidst.

Udviklingen sker mellem sessionerne

Udvikling sker ofte i hverdagen, når du anvender de færdigheder, indsigter og værktøjer, du har øvet dig på i samtalerne. Nogle gange får du måske opgaver med hjem, som vil opfordre dig til at reflektere over tanker, adfærd, følelser eller kropslige fornemmelser, som alle giver dig, og mig, et uvurderligt indblik i hvordan livet leves imellem vores samtaler.