Traumebearbejdning

Et traume/r behøver ikke at fylde alt i dit liv. Det vil det måske, og kan føles sådan for en tid, men det er muligt at hele dit traume og at bryde med traumatiske bånd fra fortiden.

Det er både muligt at arbejde med de traumer og de traumeresponser, som påvirker dig, og også muligt at lære at leve med de blå mærker, som nu engang er tilstede. Læs mere herunder om hvordan traumebearbejdning kan foregå i terapi.

 

Traumebearbejdning refererer til en terapeutisk proces, hvor en person arbejder med at forstå, bearbejde og helbrede traumatiske oplevelser eller minder. Dette kan gøres gennem forskellige terapiformer og metoder, og målet er at hjælpe individet med at håndtere de følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser af traumet.

Der findes flere tilgange til traumebearbejdning, men en af de mest kendte metoder er traumebevidst omsorg (Trauma-Informed Care), hvor terapeuten eller behandlingsudbyderen er opmærksom på de særlige behov og reaktioner, som mennesker med traumer kan have. Dette kan omfatte at opbygge tillid, give støtte og bruge terapeutiske teknikker, der hjælper med at integrere og forarbejde de traumatiske minder.

 Jeg arbejder primært narrativt, mindfulnessbaseret (ift. somatik og beroligelse af nervesystemet) samt eksistentialistisk med traumer. Det betyder at jeg har fokus på at du i terapien kan lære at fortælle om dine traumer og samtidigt dulme et overreaktivt nervesystem med beroligende teknikker.

Jeg oplever, at disse tilgange i kombination kan afhjælpe kroppens reaktioner og lære mennesker, at leve med livsforandrende hændelser på en bedre måde. Den eksistentialistiske tilgang tilbyder os sammen at tale om, hvad en hændelse eller traumet i sig selv har betydet for dit liv, din meningsdannelse i livet og den frihed eller mangel på samme, som du oplever. Særligt, hvis du har frygtet for dit liv, taler vi også om døden, mødet med den eller blot tankerne om egen eller andres dødelighed. Det er helt normalt at opleve eksistentielle udfordringer eller bekymringer efter en traumatisk hændelse. Det kigger vi trygt på sammen.

Når vi arbejder med traumer arbejder vi også med traumeresponser. Der findes fire primære traumeresponser, som refererer til de måder, hvorpå mennesker reagerer på traumatiske oplevelser. Disse responser kan variere fra person til person og kan ændre sig over tid. De fire primære traumeresponser gennemgås nederst her på siden.

Dog er det vigtigt at påpege, at disse traumeresponser ikke er absolutte eller eksklusive, og nogle gange kan en person opleve en blanding af flere forskellige reaktioner på en traumatiske begivenhed. Behandling og støtte fra fagfolk kan være afgørende for at hjælpe en person med at håndtere og bearbejde traumerne.

Traumebearbejdning er en vigtig del af psykoterapi og kan være afgørende for at hjælpe personer med at genvinde deres mentale sundhed og trivsel efter traumatiske begivenheder. Det er en sensitiv og individuel proces, der tager hensyn til den enkeltes unikke oplevelser og behov.

 

Traumeresponser

Kamp eller flugt respons (fight or flight)

Dette er en naturlig reaktion, hvor kroppen forbereder sig på enten at kæmpe imod en trussel eller flygte fra den. Det autonome nervesystem aktiveres, hvilket øger hjertefrekvensen, øger blodtrykket og sender blod til musklerne for at forberede kroppen på en hurtig reaktion.

Frys respons (freeze)

Når en person oplever intens frygt eller traumer, kan de gå i en “frys” -tilstand. Dette indebærer immobilisering eller tab af evnen til at reagere aktivt på truslen. Det er en beskyttelsesmekanisme, der kan hjælpe med at minimere skade i situationer, hvor kamp eller flugt ikke er mulige.

Dissociationsrespons

I nogle tilfælde kan personer opleve dissociation som en respons på traumer. Dette indebærer en midlertidig adskillelse fra ens følelser, tanker eller kropslige fornemmelser som en måde at beskytte sig mod den overvældende traumatiske oplevelse. Dissociation kan variere i sværhedsgrad, fra let forvirring til dybere former for adskillelse fra ens selv.

Forsvarsrespons

Forsvarsreponsen er den fjerde og nyere traumerespons. Den kaldes også fawn. Direkte oversat betyder fawn at logre, som kan forstås som en måde at tilpasse sig en situation eller et andet menneske, som vi måske bedre kan genkende i form af begrebet om at please.

Nogle gange, især i sociale situationer, kan mennesker reagere på traumer ved at søge støtte fra andre og danne tætte forbindelser. Dette kaldes ofte “tend and befriend” eller forsvarsresponsen. Det handler om at opbygge sociale bånd som en måde at håndtere stress og traume.

Kontakt:

Mobil

26240184 (sms/opkald)

Email

psykolog@helenehovmann.dk

(besvares indenfor 24 timer på hverdage)

Adresse

Blegdamsvej 112A, 2100 Kbh Ø

Åbningstider

Tirs – Fre: 09.00-15.00

Andre tider kan aftales efter behov